I remember how much I loved the women on the plaques. Their big dreamy eyes and their little pointy noses, made me admire them whenever we sat at the table. I made up stories about them if I were bored, which happened once in a while, when I sat at the same table doing my homework.
What I didn't think of at that time, was the way the plaques could appear 32-33 years later.
This one below is from Anne-Sophie's kitchen. She has collected 5 or 6 plagues from thrift shops, and has added her own touch to Bjørn Wiinblad's people.
I like what she did. A lot. Somehow the black lines on the porcelain, invite you to fill out the spaces. To prepare them for a life in 2012.
How funny and wonderful that we both - with a time interval of 30+ years - got to look at the same kind of plaques in our kitchens...
Det må være en herlig følelse, at dele disse platter med din datter :-) Og hun har godt nok gjort dem til sine, på en skøn måde !
ReplyDeleteJeg synes også at de har fået et mere let og legende udtryk med de farvede frugter, Miri. :)) Det er lidt sjovt at de platter min mor kasserede i sin tid, kunne have hængt på Anne-Sophies vægge. Ærgerligt, men så er det godt at hun fandt sine egne i genbrugsudgave. :))
DeleteJeg blev faktisk helt forbavset da jeg så hun havde sådan nogen.
Super fin ide at farvelægge detaljer ;)
ReplyDeleteMin farmor havde samtlige 12mdrs platter hængende I køkkenet rusk skabet stod krus med hver af de måneder vi i familien har fødselsdag! Minder, minder, minder...
Sikke en fin idé med fødselsdags måned krus hos din farmor, Rikke. Det er sådan noget som man elsker som barn. Og tænk at hun havde alle platter! :)))
DeleteJeg plagede altid min mor for at vi skulle have flere af platterne, men der var ikke noget at gøre. Det blev ved de to. ;))
Åh de er så skønne de platter. Super idé med at give dem en opdatering:-) Mine forældre havde også nogle hængende, og for et par år tilbage reddede jeg dem fra bunden af det dybeste skab. Nu hænger de så fint i min stue...og jeg elsker dem og Bjørn Wiinblads skønne streg
ReplyDeleteJeg er også vild med deres naive udtryk, Karina - der er noget mildt og godt over hans ting. :)) I min barndom havde vi også fade og en vase af ham. Ja, faktisk tror jeg de står i mine forældres skab endnu. ;)
ReplyDeleteHvor skønt at du fik reddet jeres platter - det er altid ekstra særligt når ting også har stor affektionsværdi, synes jeg.
Anne-Sophie ærger sig også over at mine forældre har givet deres platter til genbrug. Men jeg tror ikke at de havde forestillet sig, at deres 20-årige barnebarn en dag ville elske Bjørn Wiinblad. Men hvor er det altså herligt når ting får en ny tid at leve i.
Rigtig god søndag. :))