...man får vand i øjnene, når man ser ens datter gå op af en mørk trappeopgang med fyldte indkøbsposer, en tidlig aften??
Ja, jeg kender godt selv svaret, og ved at det er man....
En blanding af savn, umådelig stolthed, beskyttertrang og allermest kærlighed, får det nogen gange til at løbe over, når det er tid til at tage afsked, og sige "på gensyn" efter et besøg hos Anne-Sophie i hendes lille studenterhybel.
En dejlig eftermiddag og aften, sluttede med indkøb i Netto og meget taknemlige ord fra Anne-Sophies side. Tænk hvad en pose økologisk ris, kaffe og vaskepulver - og lidt mere - kan afstedkomme når man er en fattig studerende. Jeg er så glad for at hun værdsætter det, og husker tydeligt hvor meget det betød når mine forældre kom med hverdags skatte i form af naturalier, da jeg var på samme alder. (Og faktisk lige havde fået Anne-Sophie).
Heldigvis sad jeg dér i mørket i bilen ved siden af Christian, og vandede høns, da Anne-Sophie gik op til sig selv. Og selvom jeg er tryg og ved at hun har det utrolig godt i sin nye by, med studiet og med sine skønne venner og med bedsteveninden lige i nærheden, så er jeg nu godt nok glad for, at jeg allerede ser hende igen om en lille uge når hun kommer hjem på besøg. (Og så glæder jeg mig i mit stille sind over, at det forhåbentlig varer nogle år endnu før Emil flyver fra reden).
:) - ja børn er kun til låns, men det er da ok at elske dem og ville dem det bedste - det kan ikke kaldes pylret ;)
ReplyDeleteVarme tanker
Marianne
Tusind tak, Marianne. Det var sødt af dig. :)) Du har fuldstændig ret i at man kun vil sine børn det bedste. Og dens slags giver af og til anledning til blanke øjne. Også selvom ens datter har været flyttet hjemmefra i knap et par år nu. ;))
DeleteKnus
Ulla
Synes ikke du er pylret- du elsker bare :-)
ReplyDelete:)) Mange tak, Miri. Det gør jeg i hvert tilfælde og lidt pylret ifht. afsked og deslige vil jeg altid være. Man skal i den grad vænne sig til at den(m) man elsker flytter hjemmefra. Jeg er der ikke endnu og savner stadig. ;))
DeleteUha Ulla, kender det godt. Jeg synes ikke du er pylret, du er MOR med et stort hjerte. God weekend :O)
ReplyDeleteTusind tak for de søde ord, Hanne. :)) Jeg er glad for at du genkender det.
DeleteNår jeg lige tror at jeg er ved at vænne mig til situationen, så kommer der små øjeblikke som den anden dag, hvor man overvældes af følelser og ømhed - også bliver jeg så rørt.
Anne-Sophie har det virkelig fantastisk godt og jeg er utrolig glad på hendes vegne. Jeg er så taknemlig. Men ind imellem får man lyst til at putte hende ind på bagsædet og køre hjem i en susende fart. ;))
Hav en dejlig mandag. :))
Du er ikke pylret. Du savner bare. Og det er da bare pisse hårdt, når de forlader os. Ikke sådan helt, men smutter fra den hjemlige matrikel og finder deres egen. Som skiftes ud jævnligt de næste par mange år, inden de slår sig ned for good. Jeg har ikke prøvet, at de unge mennesker flytter. Men der går vist ikke så mere end et par år, så er jeg der.
ReplyDeletePyhhh.... jeg tænker på dig. Og gruer for min egen tid.
Mange hilsener
Katrine
Mange tak for det, Katrine. Dine ord varmer en pylret mors hjerte. :)) Du har bestemt ret i at jeg savner. Den del har vi aldrig været helt gode til at mestre i vores lille familie. Og bliver det aldrig. ;))
DeleteJeg synes virkelig også at det er utrolig hårdt når ens barn flytter hjemmefra. Den tætte forbindelse mellem os, skulle finde en anden måde at fungere på. Heldigvis er det lykkedes rigtig godt. Den fysiske afstand må man kompensere for på andre snilde måder, og så besøge hinanden lige så meget som begge parter har lyst til. Hurra for de mange elektroniske remedier! ;))
Jeg er sikker på, at du vil holde tæt forbindelse når det bliver din tur om et par år. Du virker som en meget kærlig mor. Nyd hver eneste dag du har dem hjemme indtil da. :))
Mange hilsner
Ulla
Sødeste Ulla ......at være mor er en livslang tilstand og ens børn forbliver børn i hjertet. Jeg ved som du selv, med sikkerhed at Anne-Sophie har udviklet sig til en voksen, moden og ansvarsbevidt kvinde der resten af livet vil værdsætte sine skønne og kærlige forældre.
ReplyDeleteLige om lidt skal jeg op på håndarbejdskolen og hente Maria hjem fra sin første kursusdag....og jeg siger dig - hun har glædet sig ;0)
Kæmpe knus fra os bag hækken
Søde Dorthe, nu bliver jeg helt rørt igen. Mange tak for dine kærlige ord. :)) Det glæder mig virkelig langt ind i hjertet, at det er sådan du ser os. Det er vores - såvel som alle andre forældres - allerfineste opgave at elske vores børn overalt og give dem den kærlighed og omsorg der skal til, for at give dem mod på livet og dets mange spændende oplevelser. Det står for alvor sin prøve den dag de flytter hjemmefra, synes jeg.
DeleteVi er så glade for den måde hvorpå Anne-Sophie tackler sit nye liv med studie, nyt hjem og meget andet. Men når man engang imellem lige fornemmer den snert af hjemve, der dukker frem i ord og blik fra Anne-Sophies side, og når hun klarer tingene så fint, så bliver man så rørt. Du kender mig jo...
Hvor er det bare dejligt at Maria har set sådan frem til Håndarbejdsskolen. Jeg håber virkelig at hun synes det var sjovt. Med hendes kreative evner kan hun få en masse ud af undervisningen - det er jeg sikker på. (Den slags kan man også helt blive rørt over).
Jeg vil glæde mig til at se hvad hun laver af fine ting. Og hvis hun skal udstille på Viborg Bibliotek, så sig endelig til. :))
Kæmpe knus
Ulla