While sorting out her things, my daughter found these fine necklaces and bracelets, which she made for me when she was little.
They have in them lots of fine and dear memories, which we all cherish a lot.
The reason to all the sorting out, is that Anne-sophie is leaving home, to go live in a new appartment with her sweet boyfriend.
A decision we think she is ready to implement for sure. We are so happy on her behalf...and proud. And we totally support her wish.
But still it is such a sad thing too. Neither my husband nor I can imagine how hard it's going to be, not to have Anne-Sophie around all the time. We are a close family and we are going to miss her so, so much....and so is Emil. All of us more than words can describe.
We know that she is going to live no longer than 12-14 kilometres away - thank God for that! - and that we will see her often. But letting go is not easy....in fact I think it's horrible right now.
I keep reminding myself to look back and remember how I felt at the age of 18, when I moved away from home to go live in London for a period of time. How scary and sad, but yet so exciting it was....
The reason to all the sorting out, is that Anne-sophie is leaving home, to go live in a new appartment with her sweet boyfriend.
A decision we think she is ready to implement for sure. We are so happy on her behalf...and proud. And we totally support her wish.
But still it is such a sad thing too. Neither my husband nor I can imagine how hard it's going to be, not to have Anne-Sophie around all the time. We are a close family and we are going to miss her so, so much....and so is Emil. All of us more than words can describe.
We know that she is going to live no longer than 12-14 kilometres away - thank God for that! - and that we will see her often. But letting go is not easy....in fact I think it's horrible right now.
I keep reminding myself to look back and remember how I felt at the age of 18, when I moved away from home to go live in London for a period of time. How scary and sad, but yet so exciting it was....
Jeg kan godt forstå jer. Men skibe er skabt til at sejle. Ikke til at ligge i havn. (Har jeg læst på en pakke Gajol eller lign. engang) Så sandt, så sandt.
ReplyDeleteGodt det ikke er den anden siden af jorden hun flytter til :)
Jeg forstår jer så godt. Man er jo pavestolt og samtidig så ked..
ReplyDeleteOg det første lange stykke tid, mangler der altså noget !
oh, Ulla, i know how you feel. These moments are always so painful, but then we feel proud at the same time that our little birds can manage on their own outside the familie's nest. New bond will develop, do not worry. I too miss the times when all my 3 girls where home, i often think of them when they were little and i sometimes feel sad. I remember how my mom cried when i left home, she wanted me so much to stay longer. Your daughter will always be close to you no matter where she is.
ReplyDeletehave a happy monday ♥
monique xoxo
Oh, I have said this before...I can't even begin to imagine this day, but then at one time, I couldn't imagine the day they would start school. That day has come and gone(for the first two anyway)and we all survived. I admire your strength and Anne-Sophie is independant because you have raised her to be...you have done a great job and I'm sure you wouldn't want it any other way...not that that makes it any easier!
ReplyDeletePyyhhh... jeg fik helt tårer i øjnene, for jeg tror godt, at jeg kan forstå dig. Sikke et følelsesmæssigt "dilemma": man er fantastisk stolt af sit barn, der kan og vil stå på egne ben, men samtidigt vil man bare helt ikke slippe, for man ved, hvor meget man kommer til at savne de vidunderlige unge mennesker i hverdagen... piv ;O(
ReplyDeleteÅ jeg kan godt forestille mig det, både stoltheden og den store bedrøvelse. Det er godt hun ikke flytter længere væk. Knus til jer.
ReplyDeleteHold da op. Ja, det må være rigtig, rigtig hårdt! Jeg savner mine børn, bare jeg er væk fra dem en enkelt nat eller tilsvarende - det skulle gerne blive lidt nemmere med tiden. Håber jeg kan holde på pigerne lidt endnu! Men du gør ret i at være stolt og glad med hende også - og jeg tror ikke, at de følelser bliver mindre, når du ser hende "stå på egne ben", væk hjemmefra. Jeg flyttede til Paris, da jeg var 18 - jeg vil da slet ikke tænke på, hvordan min mor har haft det... ;)
ReplyDeletePuha......Ulla er den "lille" pige allerede så STOR :0) For filan hvor tiden går inden vi får set os om er det jo Daniel....
ReplyDeleteJeg kan godt forstå dine ambivalente følelser tror de hører "moderskabet" til. Heldigvis kan man jo sige hun er en stor fornuftig pige der nok skal komme godt i vej og klare de udfordringer livet hjemmefra bringer.
Ønsker både hende og kæresten det bedste. Mit moderhjerte "bløder" med dig ;0)
KÆMPE KNUZ
Dorthe
ulla, i know that i am so close to this time with our tommy being 17. your words were so lovely and heartfelt. these children of ours become every little part of our lives and their time at home, to us, is so fast. oh but aren't we lucky to have have these precious beings!
ReplyDeletehave a beautiful day x
Åh hvor kan jeg godt følge dig og føler med dig.
ReplyDeleteGruer selv for den dag hvor mine egne skal forlade reden.
Jeg håber dog jeg kan holde på dem nogle år i endnu.
Stort kram herfra
Gajol pakker skal man ikke kimse af. :)) Du har ret i at børn skal videre, Camilla og det har vi jo hele tiden vidst. Men for pokker hvor er det svært.
ReplyDeleteVi er superglade for at Anne-Sophie ikke flytter så langt væk. Det er bestemt en gave. :))
.............
Det er jo lige præcis det, Miri. Man er begge dele. Du kender det kan jeg forstå.
Selvfølgelig er vi positive, men vi har også snakket meget om dét at skulle undvære hinanden på en anderledes måde. Hun vil mangle herhjemme i lang tid...
Heldigvis er jeg sikker på, at det bliver dejligt og spændende for Anne-Sophie og hendes kæreste at flytte sammen. Det bringer så mange gode ting med sig. :))
................
Your comment is so sweet, Monique - it brought tears to my eyes. And your words gave me a feeling of peace in some way. :))
I'm so happy to read that new bonds will develop.
Anne-Sophie and I are close and I have thought a lot about how things will be when she leaves home. But I know that we will all do our best to keep the bonds in a new and suitable way. :)
Have a lovely Wednesday,
Ulla xoxo
............
Millie, thanks a lot for your sweet words. You definitely have a good point. As parents we all dread the periods in our children's lives, when they go into new and unknown territories. Somehow we all mangage to go through them, some way or another. And we all come out on the other side with new experiences and strengths.
I know that will be the case with my little family, too. :))
................
Det er jeg ked af, Rosanna. Det var ikke meningen. :))
Det er ikke sjovt at tænke på, at en dag så er det ens egne børn der forlader hjemmet.
Jeg ved at Anne-Sophie er fuldstændig parat. Hun er en moden og fornuftig pige, med barnet i behold. Det håber jeg aldrig at hun helt slipper...(jeg synes da, at jeg stadig har noget af min barnlige side i mig).
Jeg tror altid at man gerne vil "beskytte" sine børn for alle de ting det fører med sig at flytte hjemmefra: vasketøj, penge spekulationer og deslige. Men sådan ville jeg også have det hvis Anne-Sophie var 22 og skulle til at flytte. ;))
At hun vil blive savnet herhjemme er 100% sikkert...så utrolig meget. Men så er det godt at der ikke er så langt - hverken i bil eller pr. mobil. :))
Jeg var simpelthen nødt til at dele mit svar til jer i to, da det blev for langt til at kunne blive "godtaget" af bloggersystemet ;))
ReplyDeleteMange tak for tanker og knus, Marina. :)) Det er en stor bedrøvelse synes jeg. Både min mand og mig har en klump i maven, og har haft det siden vi fik at vide, at Anne-Sophie flyttede.
Men stolte det er vi i hvert tilfælde også. Stolte og glade for at Anne-Sophie er lykkelig for sin kæreste, og for at hun har mod på at flytte. :))
..............
Herhjemme er vi simpelthen også nogle høneforældre, Astrid. Faktisk så synes jeg stadig at jeg savner Anne-Sophie meget hvis hun har været væk en nat eller to. ;))
Det har været utrolig vigtigt for os at være glade med Anne-Sophie omkring flytningen. Det kan nemt lyde som om vi går rundt i en stor nedtrykt tilstand. Lige præcis dét har vi villet undgå. :))
Men ih hvor har jeg i mit stille sind takket for, at Anne-Sophie ikke lige nu har valgt så vilde veje som jeg selv og min storesøster valgte i sin tid.
Min søster blev sat af i Sydfrankrig og jeg i London. Ja, du kender det selv. ;)) Vores forældre må have syntes det var skrækkeligt langt væk vi var. ;))
..............
Ja, er det ikke bare mærkeligt, Dorte? Jeg har tænkt tanken mange gange, men der har altid været oceaner af tid. Pludselig er det nu. Og du har ret...før du får set dig om, så er det Daniels tur. :))
Jeg tror også at alting nok skal gå, men de sjoveste ting kan dukke op i tankerne, når man ligger der om natten og tænker det hele igennem - har jeg nu fået lært hende nok!!
Det satser jeg på og så lærer man jo hele livet... ;))
1000 tak for "knuset". :)) Jeg skal sende dine ønsker videre til dem. :))
................
We definitely are lucky indeed, Louise and thank you so much for your words. :))
I understand why you think of these things as well. With Tommy being 17, it's definitely a matter which takes up space in your head too.
I totally agree with you - our children do become our lives for so long. Of course they are in our lives when they leave home, only in another way.
I'm going to miss such a simple thing as Anne-Sophie coming home from school...and a million other things.
Have a wonderful day too,
Ulla x
...................
Mange tak for ord og kram, Jeannet. :))
Det er ikke til at forestille sig at ens børn flytter hjemmefra. Men nu er tiden kommet for min lille familie, og det skal også nok gå fint er jeg sikker på.
Men hver især er vi triste over at miste den helt tætte daglige kontakt. Ikke lige at kunne give et knus når man synes...
Men heldigvis er der nu en ny til at give Anne-Sophie masser af "daglige knus" og det er vi bare så lykkelige for.
Før du får set dig om, så er dine børn også store - ja endda voksne. Godt at det varer lidt endnu for dig. :))
Det er ikke let at lade dem rejse hjemmefra og ud i verden, Ulla, jeg husker kun alt for godt det "hul", der blev i familien, da vores Sophie skulle prøve lykken på egne ben.
ReplyDeleteMen jeg er helt sikker på, at i hjemme hos jer har gjort et stykke fantastisk forarbejde, så A-S er klar og parat og fuldt ud i stand til at skabe sig et godt og trygt liv for sig selv.
Men "hjemme" vil for altid være hjemme hos jer, og der vil hun søge hen, hvis bølgerne i eget liv bliver for høje og brusende.
Held og lykke til A-S og et inderligt trøsteknus til dig, Ulla...
My dear Ulla,
ReplyDeleteoh I am with you, reading your thoughts make my eyes watery... You have done a great job and for Anne-Sophie it's a good think to know whatever happens her family will be there for her anytime and will welcome her with open arms and ears!
She is sure ready to get wings now, enough roots she has...
A huge hug to you my dear, kind regards Nina
Jeg tænkte faktisk på dig den anden nat, Anne - tænkte at du havde stået i denne situation med jeres Sophie. Jeg kan levende forestille mig hvor meget det må have kunnet mærkes at hun manglede i familiens dagligdag.
ReplyDeleteAf hjertet tak for de flotte ord. Jeg håber at virkeligheden er sådan - at vi har gjort tilstrækkeligt selvom jeg er overbevist om at vi også har fejlet. Men vi har i hvert tilfælde gjort vores allerbedste...gjort det med hjertet.
Og vi står klar når hun har behov for det.
Jeg sender held & lykke videre til Anne-Sophie og tager med glæde imod dit knus. :))
...............
Dear Nina,
Thank you so much for your heartwarming words and your sweet thoughts. I appriciate that a lot. :))
It is hard these days, I must admit that. Not having Anne-Sophie here every day from now on, is going to be so strange and sad.
But hopefully time will heal that a bit.
I hope that we have given her solid roots, so she dares to fly towards all the things she wants to in the future.
A huge hug to you too,
Warmly
Ulla
Best wishes for you, your family, and for your daughter.
ReplyDeleteThank you so much, mildawg...it's sweet of you to say so. :)) It's reallly nice to read all the lovely comments. They mean a lot to me. :))
ReplyDeleteHave a nice day...
Jeg fikk en klump i halsen da jeg leste dette. Astrid er bare 17 månender, så det er lenge til det blir min tur. Men jeg klarer ikke å forestille meg hvordan det vil bli. Lykke til...håper det går lettere etter hvert. Klemmer
ReplyDeleteGod bless you and your daughter! Lovely blog
ReplyDeleteAnne, tusind tak for dine søde ord. Dem værdsætter jeg meget. :))
ReplyDeleteNu har Anne-Sophie boet med sin kæreste i 2 dage, og ih hvor har jeg bare tænkt på hende hele tiden.
Hun er det sidste jeg tænker på når jeg lægger mig til at sove, og det første der rammer mine tanker når jeg vågner. Faktisk tænkte jeg i går da jeg slog øjnene op, at nu kom hun snart hjem fra ferie!! ;)) Det er da vist noget af en lang "ferie"...
Jeg sikker på at det nok skal blive lettere og lettere. Tiden vil arbejde for os. :))
Jeg kan levende forestille mig at tanken må være ubærlig med din lille Astrid. Heldigvis har du hende hjemme mange, mange år endnu. :))
Hav en rigtig god weekend.
Knus
Ulla
.............
Thank you very much, Monique. :)) That's really sweet of you.
I'm happy that you like my blog. I try to do my very best. ;))
Have a nice weekend.