Monday, September 24, 2012

En - l i l l e b i t t e - smule om...



...j u l.

Se lige hvad der venter alle os strikkeglade i slutningen af september!!


En bog af Pernille Fisker og Helene Jensen. Der er bare noget over layoutet der siger mig, at det er en rigtig god og anderledes bog. Og smuk.

Det er spændende med nye tanker omkring julepynt, og hvilke materialer det fremstilles i. Jeg er i hvert tilfælde allerede meget begejstret. Og der skulle ligeledes være idéer til årets julegaver.

Faktisk kan du komme til strikkebogens release. Se nærmere her på Helene og Pernilles blog og på Charlotte Tønderings site.

Nu glæder jeg mig frygteligt til d. 28. september hvor bogen udgives . . .

Foto
Billede fra Strikkede Stribers blog


. . . . . . 


A - tiny - bit about...

...Christmas.

LOOK what all of us who love to knit, can expect at the end of September!!

A book written by Pernille Fisker and Helene Jensen. There is something about the layout which tells me, that it's a really good and different kind of book. And beautiful too.

It's exiting with new ideas about the making of Christmas ornaments, and which materials to use. I'm definitely already very keen on it. And it should contain ideas for this year's Christmas presents as well.

Actually you can go to the book's release (if you live in Denmark). Have a closer look here at Helene and pernille's blog and on Charlotte Tøndering's site.

Now I can hardly wait for it to be September the 28th . . .


Sunday, September 23, 2012

Jeg strikker af - og i - gamle jeans...


                            ENGLISH BELOW THE DANISH POST

...og hvor er det fedt. Garnet er Blackhill Recycle Cotton Indigo Tweed i farven lys lime, købt hos Garnudsalg.dk. Garnet er fremstillet af vintage jeans, og jeg kan rigtig godt lide tanken om genanvendelse.


Egentlig havde jeg forestillet mig, at det muligvis skulle bruges til endnu en dejlig Liselotte cardigan, men jeg bestemte mig for at strikke BIG rubble af Alison Brookbanks. En løs og luftig model til at smide over en t-shirt, når man fryser.

Og det er den slags opskrift som man ikke behøver tænke det mindste over, hvilket måske ikke gør den til den sjoveste, men jeg synes at trøjen er smuk med sin vidde og de brede rib borter ved ærmer og bul.

Billedet af BIG rubble tilhører Alison Brookbanks


. . . . . . .

I'm knitting with - and in - old jeans...

...and ít's so cool.  The yarn is Blackhill Recycle Cotton Indigo Tweed in the colour bright lime, bought at Garnudsalg.dk. The yarn has been made from vintage jeans, and i really like the idea of recycling.

Actually I had imagined that it should have been used for yet another lovely Liselotte cardigan, but I decided to knit BIG rubble by Alison Brookbanks instead. A lose and airy design to put over a t-shirt, when you are cold.

And it's the kind of pattern which you don't have to think the least bit about while knitting it, which perhaps doesn't make it the most fun one to make, but I think that the sweater is beautiful with it's width and the wide ribbing on the sleeves and the body.

Friday, September 21, 2012

Er man plyret når...


...man får vand i øjnene, når man ser ens datter gå op af en mørk trappeopgang med fyldte indkøbsposer, en tidlig aften??

Ja, jeg kender godt selv svaret, og ved at det er man....

En blanding af savn, umådelig stolthed, beskyttertrang og allermest kærlighed, får det nogen gange til at løbe over, når det er tid til at tage afsked, og sige "på gensyn" efter et besøg hos Anne-Sophie i hendes lille studenterhybel.


En dejlig eftermiddag og aften, sluttede med indkøb i Netto og meget taknemlige ord fra Anne-Sophies side. Tænk hvad en pose økologisk ris, kaffe og vaskepulver - og lidt mere - kan afstedkomme når man er en fattig studerende. Jeg er så glad for at hun værdsætter det, og husker tydeligt hvor meget det betød når mine forældre kom med hverdags skatte i form af naturalier, da jeg var på samme alder. (Og faktisk lige havde fået Anne-Sophie).

Heldigvis sad jeg dér i mørket i bilen ved siden af Christian, og vandede høns, da Anne-Sophie gik op til sig selv. Og selvom jeg er tryg og ved at hun har det utrolig godt i sin nye by, med studiet og med sine skønne venner og med bedsteveninden lige i nærheden, så er jeg nu godt nok glad for, at jeg allerede ser hende igen om en lille uge når hun kommer hjem på besøg. (Og så glæder jeg mig i mit stille sind over, at det forhåbentlig varer nogle år endnu før Emil flyver fra reden).



Sunday, September 09, 2012

Masser af sildeben

                                                                                                                        ENGLISH below 


Den anden dag blev jeg færdig med Stella - den anden. En beret designet af Hanne Falkenberg.
I december 2010 strikkede jeg den første af slagsen til Anne-Sophie - se den færdig her hvis du vil - og da hun blev særdeles begejstret for den, spurgte hun forleden, om ikke jeg ville lave endnu en.

Og selvfølgelig ville jeg det.


Allerførst startede jagten på opskriften, som jeg havde haft i hænderne ganske få uger forinden, da jeg sorterede alle mine opskrifter. At den så var væk da jeg skulle bruge den, er typisk. Derfor måtte jeg investere 187 kroner i et nyt kit. Desværre var der ikke en farvekombination som passede helt perfekt, men det betød ikke det store, da vi allerede havde aftalt, at Anne-Sophies hat skulle strikkes i sart lyserød og neon pink.


Det er et skønt stykke strikketøj sådan en hat. Jeg holder meget af at se mønster udvikle sig, og ikke mindst fornemmelsen af når alt går op i en højere enhed (læs: når jeg undgår at strikke fejl og tælle forkert).

I går aftes fik hun så den færdige hat, og heldigvis bragte den stor glæde. Jeg syntes ikke at den pink fremstod helt så neon agtig som jeg ville ønske mig, men Anne-Sophie var helt igennem tilfreds med farverne,  og det var jo nu engang det mest væsentlige.

Jeg har stadig garn tilbage fra denne hat, og overvejer nu om jeg skulle strikke et par sildebens vanter der kan passe til.

Og i min strikkekurv ligger der et garn kit til endnu en hat, blot i smukke petrol lå nuancer. Tiden vil vise om jeg kan lokke Anne-Sophie til at bruge en hat i de farver...og gæt engang hvad jeg fandt i går, pænt sorteret i en skuffe med mønstre, som jeg havde glemt i min jagt??

. . . . . . 

                   Lots of herringbones

Stella - the second one. A beret designed by Hanne Falkenberg. In December 2010 I knit the first one for Anne-Sophie - have a look at it being done here if you like - and since she was very keen on it, she recently asked me whether I wanted to knit another one for her.

And of course I would love to do that.

At first I started hunting down the pattern, which I had had in my hands a few weeks earlier when I sorted all my patterns. That it was gone when I needed it, is typical. Thus I had to invest 187 Danish kroner in a new knitting kit, as the pattern isn't sold without yarn. Unfortunally there wasn't a colour kombination which was suitaible, but it didn't matter that much as we had agreed that Anne-Sophie's hat was to be knit in a pale pink and a neon pink.

The hat is a wonderful piece of knit. I love to see a pattern grow, and not least the felling of everything coming together (read: when I avoid knitting any mistakes or counting the pattern wrong).

Last night she had her hat, and luckily she liked it. I didn't think that the pink colour was as neon pink as I had hoped for, but Anne-Sophie was completely satisfied with the colours, and that is by far the most important thing.

I still have some yarn left from this hat, and now I'm thinking whether I should knit a set of herringbone mittens to go with the hat.

And in my knitting basket I have a kit for one more hat in lovely teal blue colours. Only time will tell if I can persuade Anne-Sophie to use a hat in that colour scheme...and guess what I found yesterday, in a drawer with nicely organised patterns, which I had forgotten in my search??


Sunday, September 02, 2012

Jeg ved at hun er SÅ spændt. . .




Jeg holder utrolig meget af en pige, som i disse timer er rigtig, rigtig spændt. Min søde niece Emma fik en super overraskelse af sin storesøster Ida til sin konfirmation. Sammen med Ida, skulle hun høre - og se - Lady Gaga når hun kom til Parken for at spille.


Og nu er dagen kommet. Hvor er jeg spændt på at høre hende fortælle om koncerten, og alt det andet som sådan en begivenhed bringer med sig.

Og se bare her, hvor glade og forventningsfulde de så ud på facebook kl. 18.15 i Parken her til aften. :)


En stor musik oplevelse kan gøre kæmpe indtryk, uanset om man er barn eller voksen. Min allerførste koncert oplevede jeg, da mine forældre i 1984 tog mig med til Grøn Koncert for at høre et af mine yndlings bands dengang: Sneakers.

Bandet er forlængst opløst, men dermed ikke chancen for at høre og mærke fantastisk live musik. Som for eksempel denne koncert...som nok er min allerbedste til dato. Hvilken er din?



...........

I know that she is SO excited...

 I'm so fond of a girl, who is very, very excited during the next hours. My sweet niece Emma got a super surprise by her bigsister Ida, one her confirmation day. Together with Ida she was going to hear - and see - Lady Gaga when she came to Parken  (in Copenhagen) to performe.

And now the day has arrived. I'm so excited to hear her tell about the concert, and all the other stuff which such an event brings along.

A big music experience can make a huge impact on you, no matter whether you are a child or a grownup. I heard my very first concert back in 1983, when my parents took me to Grøn Koncert to listen to my very favorite band of the time - Sneakers.

The band has long gone broke up, but thus not the chance of hearing and feeling live music. Like this concert...which probably is my vert best so far. Which one is your best?